lørdag den 26. november 2011

Shopping og informationsmøde

Kipling Travel havde på deres hjemmeside en invitation til et informationsmøde den 6. december. Ronnie og jeg blev enige om at tage turen til Sjælland og deltage i mødet, samt undervejs at besøge nogle udstyrsbutikker, så vi kan få startet indkøbet af det mest nødvendige.

Ronnie har allerede købt sig en super sovepose, så nu kribler det for mig at få fat i min :-)

Desværre nåede informationsmødet at blive fuldt, inden vi fik tilmeldt os og der var intet Kipling Rejser kunne gøre for, at vi kunne komme med. (også selvom vi ikke behøvede en stol - meen vi har jo også bestilt en rejse, og så er vi jo ikke længere så interessante for dem :-( ).

Vi blev enige om, at vi alligevel vil holde fast i den 6. december og så bare nøjes med udstyrsindkøbene. Min familie vil give mig soveposen som julegave - dejligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.