onsdag den 28. december 2011

Første træningstur

Endelig kom vi afsted med rygsæk, vandbeholder og vandrestavene.

Vi tog hjemmefra kl. 8 og gik en rute på knap 10 km i området, hvor vi søgte så mange op og ned stigninger som muligt.
Det gik hurtigt fremad med brugen af stavene, som vi begge havde et lidt ambivalent forhold til. Men jeg må sande at de i mange situationer er ret brugbare.
En god morgenvandring, som vi følger op på igen i morgen, så vi kan få trænet nogle dage i streg.
Det er nok den bedste form for træning mod målet.

Fredag den 30/12 tog vi afsted hen på dagen. Det blev til en super sjov tur på godt 3 timer. Ronnie havde lagt ruten og den var virkelig sjov og udfordrende. Det gik både op og ned og ind på en ny mountainbike rute, som snoede sig ud og ind i skoven. En helt igennem sjov vandring, hvor vi fik trænet godt med stave, rygsæk og drikkesystemet. Jeg fandt ud af at min ide med at tage mit regntøj med ikke var super god. Det kan godt være regntøjet holdt vandet fra himlen ude, men tilgengæld blev jeg ret fugtig af kropsvarmen, så... en investering i en goretex jakke er vist også et must...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.