lørdag den 17. marts 2012

2. dag på bjerget - Shira Hut 3.840 mtr

Da vi havde en rigtig lang dag foran os, blev vi vækket kl. 05.30.

Morgenvækningen består i at der serveres te i vores eget telt, efter teen får vi en lille balje med varmt vand til at vaske os i og så skal vi pakke sammen, inden vi går i messeteltet til morgen maden.

Kokkene havde overgivet deres køkkentelt til os, så vi bedre kunne sidde samlet. Morgenmaden bestod af hirsegrød, scrambled egg, stegte pølser og toastbrød.

Jeg havde det helt af h.. til og frygtede det værste. Min mave kørte rundt, morgenmaden gav kvalme og mit hoved dunkede. Jeg skal ærligt sige, at jeg frygtede, at jeg havde begivet mig ud i noget, som jeg slet ikke kunne magte. Set i bakspejlet, var det nok mere manglen på søvn, der gjorde mig utilpas, for jeg havde virkelig ikke lukket et øje hele natten. Aberne i træerne havde underholdt, samtidig med, at det var varmt og så i det hele taget, at være undervejs på rejsen, som vi havde forberedt os på i 5 måneder, har nok også gjort sit til at hovedet kørte på 180.

Efter morgenmaden fik vi fyldt vores vandbeholdere og fik udleveret vores frokostpakke, hvorefter vi begav os ud på 11 timers vanding.

Vi startede i regnskoven, men i løbet af dagen ændrede landskabet totalt karakter.

Det var virkelig en lang dag, hvor det skiftevis gik op og ned og hen på dagen var vi alle ret trætte.
Ved ankomsten til lejren Shira Hut i 3.840 mtr's højde, fik vi igen te i messeteltet (bestod af popcorn, kiks, te/kaffe/kakao). Vi slappede af i messeteltet indtil aftensmaden kom på bordet.
og derefter var det ikke svært at finde i seng og den nat sov jeg super godt :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.