En morgen i paradis

Jeg vågnede til lyden af 100 fugle, de fløjtede helt vildt. Klokken viste 6.35 og jeg følte mig super frisk. Ronnie sov endnu og jeg spekulerede på hvad jeg skulle få tiden til at gå med indtil vi havde aftalt at stå op kl.7. Men det varede ikke længe før Ronnie vågnede og sagde klokken var 7 og at jeg nok stadig var på dk tider :-)
Jeg skyndte mig ud af sengen og ud på svalegangen for at se udsigten. Det havde jo været totalt mørkt da vi ankom i går. Synet var storslået. Grønne marker og palmer og bagerst i horisonten var det fantastiske syn af Kilimanjaro med sneen på toppen. Nedenfor på vejen cyklede tanzanianerne, lidt længere ude stod en farvestrålende dame og hakkede i jorden. 3 børn kom gående af en sti og stoppede op og kiggede på mig. Jeg vinkede til dem og de vinkede tilbage, hvorefter de fortsatte deres gang mod skolen iført blå og hvide skole uniformer.
Vi spiste morgenmad og mødtes med den andre fra gruppen kl. 9.30, hvor vi fik en guided tur i byen. Først gik vi på små stier mellem de små huse, hvor kvinderne vaskede tøj på en stenplatform udenfor deres boliger. Små børn løb efter os, mens de råbte hallo hallo - smilende og vinkende. Vi besøgte et børnehjem, hvor der boede børn i alderen 3-16 år. De store børn var ikke hjemme, de var i skole. De små børn fik undervisning på børnehjemmet. Godmorning mrs. Teacher lød det ud af klasselokalet.

Udenfor i gården sad en lille rundkindet pige og spiste en bolle - helt stille og rolig - mens hun kiggede på os. Jeg gik hen til hende og straks rakte hun sine hænder op til mig. Jeg tog hende op på armen og var solgt på stedet. Hun var super skøn og jeg glæder mig til at se billederne, når vi kommer hjem. Det var en stor oplevelse og se hvor spartansk de lever - ingen legetøj og sovende 2 børn i hver seng, men de var alle smilende og glade. De sang for os mens de klappede i deres hænder. Ronnie og jeg blev begge meget rørte af oplevelsen og vi blev enige om at støtte dem når vi kommer hjem.
Derefter gik turen videre gennem byen ud til rismarkerne. Totalt frodigt grønt - helt igennem billedskønt. Palmer, grønne rismarker, arbejdende kvinder i farvestrålende klæder, rislende kildevand der kommer direkte fra Kilimanjaros gletcher.

Varmen begyndte at bide og vi tror temperaturen var omkring 35 grader. Turen fortsatte herefter ind mod centrum af Moshi. Det var en lang og meget varm gåtur langs jernbane skinnerne, men det gav en fantastisk udsigt til livet i Moshi. Sang fra skolerne, geder i gaderne, små smilende glade børn med små skinre stemmer der råbte hallo hallo. Af og til en overlæsset cykel, kvinder med store beholdere på hovedet. Alle smilende og hilsene jambo jambo.

Inde i Moshi centrum så vi et helt andet Tanzania. Larmende biler med fuld fart hen over de hullede jord veje. Hårde blikke og en fornemmelse af at her skal man virkelig passe på sine ejendele, hvilket vore guide gentog igen og igen. Vi kom ind på markedet hvor frugter og grønt var stablet, side om side med store sække af korn, bønner ris etc. En duft af geder og dyr, støv og et mylder af mennesker.

Enkelte fra gruppen forsøgte at tage billeder, hvilket blev ret hurtigt fulgt af hårde ord fra de sælgende. Generelt virkede det som om man ikke måtte tage billeder af folk der arbejder . Tilbage på hotellet, fik vi en super frokost. Det viste sig at kokken er inder - Mums lige noget for mig. Det var stadig bagende varmt og støvet fra gaderne klistrede til kroppen og vore gennemsvedte tøj, så det var ikke svært at sige ja til en dejlig frisk svømmetur i poolen. Det var skønt.
Kl. 17 havde vi informationsmøde med vores guider. Chefguiden var en sort meget smilende mand, ved kaldenavnet Teacher, der på gebrokkent engelsk fortalte om de kommende dages tur på bjerget. Meget vigtigt at tænke positivt siger han. Herefter gik vi på værelset og pakkede taskerne klar. 14 kg vejer min rygsæk, så det er jo super. Efter en lækker aftensmad, har vi trukket os tilbage for at blive 100% klar til i morgen, hvor bjegbestigningen begynder. Det bliver vildt spændende og når vi er tilbage på hotellet torsdag, håber jeg at få netforbindelser igen, så i kan høre mere.