Så er vi endelig på vej

Tirsdag aften kl. 19 kørte vi ud af Hammelev med alt vores bagage. Vi ankom til København, hvor vi havde et værelse på Cabinn hotellet tæt på lufthavnen. Efter nogle timers søvn stod vi op kl. 3.00 gjorde os klar og hoppede i taxaen mod lufthavnen. Her mødtes vi med resten af gruppen - 17 stk i alt og heraf kun 5 piger/ damer. Kl. 6 fløj vi til Amstedam og her fløj vi videre kl. 10.30 direkte til Kilimanjaro. Det var en lang flyvetur men en super forplejning hele vejen. Lækker frokost, eftermiddags snack og aftensmad. Landingen blev et kapitel for sig, som jeg helst ikke vil huske. Der var sandstorm og piloten havde meget svært ved at lande flyet.Gassede op og bremsede op skiftevis, for til sidst at ramme landingsbanen ret hårdt på højre hjul, hvorefter han fortrød og hev flyveren op igen. Føj det var bare ubehageligt og mine nerver, der i forvejen ikke bryder sig om landinger, sad uden på tøjet. Efter en rundtur forsøgte han sig igen og trods lidt problemer, så lykkeds det denne gang. Da vi kom ud, kunne vi bedre forstå hvorfor han havde haft så store problemer. Det stormede helt vildt og luften var fuld af sand, så man kunne faktisk ikke se en hånd for sig. Inde i lufthavnen, i 30 graders varme begyndte cirkuset med visa ansøgninger og check af pas. Vi fik alle skannet vores fingre, noget som jeg ikke har prøvet før. Efter godt 1,5 time sad vi i en gammel bus og kørte mod hotellet i Moshi. Det er nogle meget dårlige veje og vi blev rystet godt igennem undervejs. Ud af den mest bomlede vej åbnede sig pludselig en dobbeltlåge og et pænt hotel tog i mod os. Der var mange sorte klar til at tage vores bagage og vise vejen til vores værelser. Og her fik vi så kendskab til drikkepenge systemet - de gik nemlig ikke igen, før de havde fået trykket en seddel i hånden og det var vel og mærke en til hver. Det ærger stadig Ronnie at det kostede os 40 kr ☺ Vi mødtes udenfor og fik en sandwich og en øl, hvorefter vi krøb i seng. Totalt udmattede