Nu nærmer vi os topdagen og i dag går vi op til den sidste lejr, hvorfra den endelige og sidste tur mod toppen finder sted.
Dagen i dag var en kort dag, med kun ca. 3 timers vandring, før vi ankom til Barafu Hut i 4.600 mtr.
Ved ankomsten fik vi besked på at hvile i teltet, indtil der blev serveret frokost.
På denne lejr var der faktisk en lille shop/bod og Ronnie og jeg købte lidt chokoladebarer til nattens strabadser, samt et Kilimanjaro mærke til vores uniformer :-)
Efter frokosten fik vi den endelige breefing og vi fik målt vores iltoptagelse og blodtryk. Det havde vi fået gjort et par gange før og de målinger gav guiderne en indsigt i, hvem der kunne blive specielt disponeret for højdesygen på topdagen, men de udgjorde også grundlaget for vores opdeling i 2 grupper.
Da vi var en stor flok, blev vi på topforsøget opdelt i 2 grupper - en langsom som skulle starte kl. 22.30 om aftenen og den hurtige gruppe som skulle afsted en halv time senere.
Jeg havde meldt ud, at jeg ville med den langsomme gruppe. Primært fordi, jeg for alt i verdenen ville nå toppen i en så god en tilstand, som overhovedet muligt og jeg ville ikke forcere noget ved at skulle sætte tempoet for højt. Ronnie fulgte mig, selvom jeg tror han helst havde været med de hurtige.
Efter breefingen skulle vi først lægge alt parat til natten og så skulle vi sove igen.
Bemærk den flotte toiletbygning :-)
Der hersker en speciel stemning på lejren inden den ultimative nat. Spænding og nervøsitet - vil vi nu klare den ? Bliver vi syge af højden ? Er formen god nok til den sidste hårde tur ?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.